Kæber i rioja med chorizo og urter

Kæber i rioja med chorizo og urter

Instruktioner

Brun kæber, hakket løg, hakket hvidløg og chorizo i tern i en gryde med lidt Becel flydende. Krydr med paprika, salt og peber og tilsæt gulerod og persillerod i små tern, persille og rødvin. Lad det simre 2 timer under låg, fjern persillekvisten og skum fedtet fra. Smag til med salt og peber.

Skræl kartoflerne og kog dem møre i usaltet vand. Mos kartoflerne og rør mosen sammen med knust hvidløg, hakket persille og Becel flydende. Smag til med salt og peber og server kartoffelmosen til kæberne.


Ingredienser

Til 4 personer

  • 600 g svinekæber, mindst 8 stk.
  • Becel flydende
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 75 g chorizo
  • 1 tsk. paprika
  • 2 gulerødder
  • 1 persillerod
  • 1 kvist bredbladet persille
  • ½ flaske rioja eller anden 
  • kraftig spansk rødvin
  • Salt og peber

Tilbehør:

  • 1 kg kartofler
  • 2 fed hvidløg
  • ½ dl hakket persille
  • 2 dl Becel flydende

 

Ernæring

  • Mættet fedt 9 %
  • Umættet fedt 91 %
  • Energi pr. portion: 2518 kJ Energi pr. 100 g: 392 kJ
  • Fedt: 20 % Protein: 27 % Kulhydrat: 43 %